Mus kom på besøg.

Til venstre ses Mus, som kom på besøg den 11. November 2011. Han skulle bo hos mig de næste mange måneder. Grunden til hans visit var at han skulle parre sig med Aeruca og muligvis også Caro.

Mus var min kusines marsvin, hun hedder Ditte og bor i Horsens, så det var en mindre lang rejse den lille Mus skulle ud på. Men han overlevede heldigvis.

Aeruca og Mus ser ud til kunne godt sammen. Men jeg er lidt mere i tvivl med Mus og Caro. Så jeg har valgt at flytte Caro over i et andet bur, hun er alligevel også for gammel til at få unger, så hellere undlade at hun også bliver drægtig.

Turtelduerne, som muligvis venter unger.

Desværre viste det sig at Aeruca ikke var blevet drægtig. Men jeg tror heller ikke jeg var klar til at risikere at miste endnu et marsvin, så jeg valgte at Aeruca ikke skulle gøres drægtig alligevel. Så Mus blev sendt hjem igen og senere fandt jeg ud af at han ikke var mere. (Dette skete da Caros død indtraf).

Mus vil blive savnet både af Aeruca og jeg, men nok mest af alt Ditte, Frida og Carla (min kusine og hendes to døtre).

"Det viste sig at den døde i armene på Frida, hun var selvfølgelig blevet forskrækket over at han pludselig var så stille, og havde lagt ham forsigtigt ind i buret igen inden hun hentede hjælp. Jeg sagde at det var godt for Mus, at han ikke var alene da han døde, for så var han ikke bange." - Ditte (min kusine - 2. Maj 2012).

Aeruca og Caro.

Mange måneder gik med hygge og nus til de små kære marsvinebasser. Her er nogle mindeværdige billeder, som jeg meget gerne vil dele med dig.

Her ser du et bevis på at Aeruca og Caro kunne lide hinanden. De ligger nemlig og putter sammen i en kurv jeg havde til dem på daværende tidspunkt. Både Caro og Aeruca elskede at putte sammen, især når de sad på mine kraveben og klukkede.

 Jeg var på et tidspunkt ved at lære Caro at ligge på ryggen. Det gik ret godt til at starte med, men senere hen besluttede Caro sig for at det var ikke noget hun synes om at gøre alligevel.

Efterhånden som jeg lærte marsvinene at kende ordentligt, blev de mere trygge og tamme ved mit selskab.

Til Djursland for at hente endnu et marsvin.

Dejlige lille Aeruca fik sagt farvel til Kuri, det er en synd og skam at døden skal indtræffe så tidligt og uretfærdigt.

Der gik ikke længe før jeg fik overtalt min forældre, til at lade mig få endnu et marsvin. Aeruca (se ovenfor) skulle ikke have lov til at være alene, da marsvin oprindeligt er folkdyr og trives altså derfor bedst i selskab af andre marsvin.

Jeg begav mig ud i på en større gennemsøgning af marsvin rundt om i landet. Efter mange timer på dba.dk og guloggratis.dk valgte jeg at spørge hende jeg havde købt de andre to marsvin af, om hun ikke havde nogle marsvin til salg som muligvis kunne gå sammen med Aeruca. Hun sagde at hun havde en dejlig lille sag, som hun meget gerne ville sælge mig. Jeg takkede ja til tilbuddet og var derefter i flyvende fart på vej til Djursland for at hente det omtalte marsvin.

Jeg glædede mig til at sætte marsvinene sammen for at se om de kunne lide hinanden. Alt gik som forventet og de kunne godt sammen. 

"Det nye marsvin har intet navn fået endnu, men hun er rigtig flink og opfører sig pænt. Hun fik et bad i går da vi kom hjem med hende, og det fandt hun sig i. Hende kan jeg godt lide, og mulige navne er i tænkeboksen." - Helena Dam Thomsen (8. August 2011).

"Mit marsvin er kært og skeløjet,
en smule tyk og velfornøjet.
Mit marsvin elsker gulerødder,
og har fire fine lange fødder." - Helena Dam Thomsen (8. August 2011).

Jeg besluttede mig for at kalde marsvinet for Caro, fordi hun mindede mig lidt om noget egyptisk. Der var samtidigt også en forkortelse for Caroline, men jeg synes navnet Caroline var lidt for feminint til hende. Så Caro passede hende helt perfekt.

Farvel Kuri.

Glæden ville hurtigt få en ende da Kuri (det stort/hvide marsvin) sprang ud af favnen på mig. En lyd måtte have forskrækket hende siden hun så pludseligt sprang. Kuri ramte gulvet så hårdt at hun knækkede rygsøjlen og blev lam fra livet og ned. Det var i sandheden en grumsom oplevelse ikke kun for marsvinet, men også for mig.

"Jeg har aldrig været så bange og bekymret i hele mit liv. Kuri blev forskrækket og faldt ned på mit gulv. Det var et uheld og jeg kunne ikke nå at registrere hun blev bange. Og nu bevæger hun ikke den nederste del af sin krop, håber virkerlig at der ikke er noget galt med hende. Det ville være det værste der kunne ske lige nu, Kuri min elskede bliv hos mig." - Helena Dam Thomsen (4. August 2011).

Da alt dette var sket om aftenen var vi nødt til at vente med at bringe hende til dyrlægen til dagen efter. Jeg kunne end ikke nænne at gå i seng den nat, i frygt for at Kuri skulle dø eller lide fortsat. Men der var ikke andet jeg kunne gøre for hende, end at give hende en masse grøntsager og frugt. Om eftermiddagen (dagen efter) satte jeg hende i en kasse med savsmuld og hø, og gjorde klar til at vi kunne tage hen til dyrlægen. "Jeg tager til dyrlægen klokken 15:40, det var den eneste tid de havde tilbage. Kuri virker ikke til at være okay faktisk, hun havde pøllet og tisset på sig selv, fordi hun ikke har været i stand til at flytte sig hele natten i gennem. Kan ikke holde ud at se hende sådan. Og nu er vi tilbage i det dilemma, som der altid forekommer når nogle af mine egne gnaverdyr bliver syge. Mine forældre mener ikke at en operation, er et marsvin værdig." - Helena Dam Thomsen (5. August 2011). Da vi ankom fik jeg at vide at hun havde knækket rygsøjlen og havde en minimal chance for at overleve. Jeg havde valget at lade hende leve med smerter eller sige farvel til hende og gøre en ende på smerterne hun måtte have. Det var et svært valg at tage for mig, for jeg ville jo gerne fortsat have hende hos mig. Men samtidigt ville jeg ikke have at hun led og havde smerter, så jeg valgte at få hende aflivet.

Jeg lagde hende tilbage i kassen sammen med en blomst, som jeg forsigtigt havde placeret på hendes bug. Selv samme dag begravede jeg Kuri ude i haven, på toppen af jordbærbedet. Selvom jeg kun havde haft hende i en uge, så havde hun nået at komme helt tæt på mit hjerte.

Der hvor blomsten er placeret ligger Kuri. (Blomsten jeg brugte på gravstedet er identisk med den hun fik med sig i kassen.

Marsvinene udenfor for første gang.

Jeg hyggede mig virkelig meget med de to basser på billedet ovenfor. De var vældigt glade for at komme udenfor for første gang og spise græs.

Til Djursland for at hente marsvin.

For snart et år siden tog jeg med mine forældre til Djursland, for at hente et marsvin jeg hele sommerferien havde plaget dem om at få.

Da vi nåede til Djursland spurgte min mor mig, om jeg ikke ville have endnu et marsvin og som den dyre-glade person jeg nu engang er, takkede jeg pænt ja til det kære væsen.