Til Djursland for at hente endnu et marsvin.

Dejlige lille Aeruca fik sagt farvel til Kuri, det er en synd og skam at døden skal indtræffe så tidligt og uretfærdigt.

Der gik ikke længe før jeg fik overtalt min forældre, til at lade mig få endnu et marsvin. Aeruca (se ovenfor) skulle ikke have lov til at være alene, da marsvin oprindeligt er folkdyr og trives altså derfor bedst i selskab af andre marsvin.

Jeg begav mig ud i på en større gennemsøgning af marsvin rundt om i landet. Efter mange timer på dba.dk og guloggratis.dk valgte jeg at spørge hende jeg havde købt de andre to marsvin af, om hun ikke havde nogle marsvin til salg som muligvis kunne gå sammen med Aeruca. Hun sagde at hun havde en dejlig lille sag, som hun meget gerne ville sælge mig. Jeg takkede ja til tilbuddet og var derefter i flyvende fart på vej til Djursland for at hente det omtalte marsvin.

Jeg glædede mig til at sætte marsvinene sammen for at se om de kunne lide hinanden. Alt gik som forventet og de kunne godt sammen. 

"Det nye marsvin har intet navn fået endnu, men hun er rigtig flink og opfører sig pænt. Hun fik et bad i går da vi kom hjem med hende, og det fandt hun sig i. Hende kan jeg godt lide, og mulige navne er i tænkeboksen." - Helena Dam Thomsen (8. August 2011).

"Mit marsvin er kært og skeløjet,
en smule tyk og velfornøjet.
Mit marsvin elsker gulerødder,
og har fire fine lange fødder." - Helena Dam Thomsen (8. August 2011).

Jeg besluttede mig for at kalde marsvinet for Caro, fordi hun mindede mig lidt om noget egyptisk. Der var samtidigt også en forkortelse for Caroline, men jeg synes navnet Caroline var lidt for feminint til hende. Så Caro passede hende helt perfekt.