Jeg har et stykke tid gået og plaget mine forældre om at få en kanin, og i dette stykke tid har de sagt nej. Jeg har brugt mine bedste argumenter, diskuteret, rost kaniner op til skyerne, fedtet lidt, hængt sedler op i hele huset hvor der stod ting som f.eks:
"Jeg bliver overlykkelig hvis jeg må få lov til at få en kanin!",
"det er sult med rådne gulerødder, den kanin vi skal have når at spise dem inden de går i forrådnelse",
"kæledyr hjælper på humøretog man føler sig ikke ensom og der er ikke nogen der kan lide at være ensomme eller føle sig ensomme",
"jeg skal nok gøre rent ved den før den overhovedet kommer til at lugte",
"jeg skal nok passe på den kanin, som var den et tredje marsvin"
- Helena Dam Thomsen (30. April 2012).
(Ovenfor ser du en af de mange sedler, som jeg hængte op rundt omkring i huset).
I sidste ende endte mine forældre med at give mig lov til at få en kanin. Ja, nogle gange kan det åbenbart godt betale sig at være stædig.
Straks efter at have fået lov, havde jeg allerede fundet min udkårne. En lille pjusket sag fra Stilling.
Jeg tog derefter til Stilling for at hente Albert (som jeg havde valgt han skulle hente). Dejlig og pjusket lille sag, han skulle med mig hjem og det kom han også.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar